16. jul. 2013

Overvældende

Ja, jeg er fuldstændig overvældet efter min debutdag som blogger. Især fordi antallet af sidevisninger nåede langt over 500, og fordi jeg er overrasket over, hvor meget jeg faktisk kan tænke på ting, jeg kunne tænke mig at blogge om. Jeg lover dog, at jeg kun vil poste indlæg en gang om dagen, selvom lysten lige nu er til mere. Hen af vejen får aktiviteten her nok et noget mere afslappet niveau ;o)

Men tusind tak til jer alle sammen, fordi I kiggede forbi. Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at disse sider bliver interessante nok til, at I får lyst til at gøre det igen.

I dag er fridag. Først og fremmest fordi jeg skal forberede mig til min TV-optræden i morgen og overmorgen: øve igennem hvordan jeg skal præsentere den grundlæggende fletning, så hele Danmarks befolkning, vil kunne flette selv kl. 13:35 i morgen, have alle tv-kok-snyderierne på plads, og være sikker på, at jeg har fået samlet alle de eksempler sammen, som jeg måske kan få brug for. 12-14 minutter er ikke ret meget, når man skal lære fletningens lyksageligheder fra sig. Vi må se, om der bliver plads til mere og vise frem.

Heldigvis er der også masser af tid til andre småting. Jeg har bl.a. lavet visitkort. Oprindeligt var jeg gået i gang med at bestille fra en hjemmeside, som reklamerer ret aggressivt på TV.  50 kr. for 250 visitkort virkede som en ok pris, så jeg gad ikke at bruge tiden på at gøre det selv. Det viste sig dog, at porto var på mellem 75 og flere hundrede kr., og så gik jeg alligevel i gang selv. Det krævede blot et billede og en tekstbox ovenpå.  Faktisk lige så let i word som på føromtalte hjemmeside. Jeg synes, at resultatet blev helt godt.


1 kommentar:

  1. Det kan godt være, jeg var overvældet efter mit første døgn som blogger, men jeg er det endnu mere nu efter en uge.

    Mere end 4.800 sidevisninger. Det er fantastisk. Tak fordi I har været her og har læst med!!! Jeg håber, at I har lyst til at blive :o)

    Jeg er glad og stolt :o)

    SvarSlet