26. sep. 2013

Hawaii



I foråret skulle vi på bryllupsrejse til Hawaii - ja, hvor skal man ellers rejse hen på bryllupsrejse ;o)

... og da jeg efterhånden har lavet mig lidt af en tradition med at flette en pung til den lokale valuta, når vi skal rejse, var det selvfølgelig ikke nok, bare at tage en af amerikanerpungene.

Det ville også være lidt kedeligt at tage en af dem, for det fik jeg jo ikke nogen ny pung af ;o)

Så jeg måtte jo finde ud af, hvordan det lokale hawaiianske flag ser ud.

Jeg var heldig igen :o) Flaget er rød-hvid-blå-stribet og så med et lille Union Jack øverst i det venstre hjørne.
Dejligt at den indre anglofili kunne titte frem igen - men lidt af en udfordring at få både striber og Union Jack frem i pungen. Den skal jo gerne ligne så meget, at den kan genkendes af andre end mig selv.

Resultatet endte med at komme til at se sådan ud
og jeg kan love for, at flaget kunne genkendes. 

Jeg synes selv, det er en fin måde at hylde og anerkende det lokale på - måske især sådan et sted som på Hawaii, som jo ér en del af USA på papiret, men på den anden side er meget sig selv. Det er svært at lade være med at tænke "koloni".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar