4. nov. 2013

Udstilling

Der er kommet en ny titel på visitkortet i dag: udstillende kunstner.

Her til formiddag har jeg nemlig været en tur i Allerød og besøge Niras - Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørfirma.

En af mine kollegaers kone er ansat hos Niras, og da de to havde kigget på tingene her på bloggen, tænkte de, at det kunne være noget for kunstforeningen, og efter den idé var udtænkt, gik der ikke lang tid, før jeg fik en mail, om jeg havde lyst til at komme og udstille.

Og selvfølgelig havde jeg da det!

Hos Niras er de meget engagerede i genbrug og bæredygtighed, så det, at jeg næsten altid fletter i genbrugsmaterialer, var selvfølgelig et ekstra plus.
Nu står der så to fine montrer fyldt med mine flettede kurve og skåle i den ene, og tasker, punge, lidt smykker o.lign. i den anden.

Jeg har ikke bare fået lov at udstille i et fantastisk flot og lyst lokale, som Niras kantine er, jeg er også kommet i fint selskab. Måske kan du lige ane malerierne i baggrunden. De er Trine Panum Kjeldsens.

Jeg har set lidt af hendes ting tidligere i Bagsværd. De er meget smukke og meget interessante.

I kantinen kommer der 400 mennesker og spiser + andre ansatte og gæster, så det er en fantastisk mulighed for at udbrede kendskabet til vores fletteri endnu mere.



6 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare fint ud! Selv om udstillingsforholdene er utrolig fine, kræver en flot udstilling jo også flotte genstande - hvilket du jo altid laver. Så fint! Tillykke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helene :o)

      Tusind tak. Det er ord, som gør mig stolt at "høre fra din mund" :o)

      Slet
  2. Super flot sat op. Tillykke med det Susanne :)
    K.h. Lis

    SvarSlet
  3. Du er bare en knag :) vi ses på lørdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lone :o)

      Jeg glæder mig til en hel lørdag sammen.

      ....og der er en opskrift på vej - jeg skulle lige have scannet.

      Slet