Nu med lynlås

Den var god nok - niecens taske skulle have lynlås.

Når det nu var en gave, der skulle være en overraskelse, var det rigtigt fedt alligevel at kunne give modtageren mulighed for at vælge.

Dét er jo en af fordelene ved at give hjemmelavede gaver.

Nu var jeg jo så heldig, at niecen ønskede sig en flettaske, men havde hun nu 'bare' ønsket sig en sportstaske, og jeg 'bare' havde været ude og købe den, havde vi jo ikke haft dén mulighed.

Er det ikke (også) en dejlig niece? :o)

Uventet sportstaske

Julegaven var nok ikke helt uventet, for den var også et ønske lige som broderitasken fra i går.

Med overskriften har jeg bare forsøgt at spille lidt på Gevalias reklame-ordspil: Hvad byder du uventede gæster?

Tasken her er nemlig flettet af røde Gevalia kaffeposer.

Min niece ønskede sig en flettet, rød sportstaske, og når den skulle være flettet, syntes jeg ikke, at den skulle være helt almindelig, sportsagtig i faconen. Det bliver så spændende at se, om niecen er enig.

 Det er jo dét, der kan være det svære, når man fletter efter ønskeseddel :o) Der er nogle gange grænser for, hvor meget man kan snakke om, hvordan tasken skal se ud, og så må man bare satse.

Tasken har fået en lang gjord-rem, som går hele vejen under tasken som støtte, når der er meget i den. Remmen er syet på, og så har den fået et par nitter øverst på siderne, for at holde den ekstra fast.

Til en voksen er remmen kun lang nok til at bruge som skulderrem, men til en skolepige som min niece, er den lang nok til, at hun kan bruge tasken som crossover (og kan bruge den samtidig med, hun har en rygsæk på).

Jeg valgte også at lade være med at sætte lynlås i tasken, for lynlåsen kommer til at klemme tasken sammen i toppen, og så er der ikke plads til helt så meget i den.

Måske er det upraktisk, at tasken ikke kan lukkes, så derfor har jeg allerede købt en lynlås, der passer i længden og farven.

Den er klar, så jeg tager den med mig, når vi skal være sammen lige inden nytår, og så får niecen selv mulighed for at vælge.

Verdens bedste gaveønsker

Det føles som stor anerkendelse, når der står flettasker på ønskesedlen, for det må jo betyde, at det jeg fletter, er så godt, at andre ligefrem gerne vil have / har brug for en flet-ting.

Så selvfølgelig er det med stor glæde, at jeg går i gang med at flette julegaver.

I forvejen holder jeg meget af at flette til folk jeg kender, for der er ikke noget bedre end at kunne tænke på modtageren, mens jeg fletter.

Jeg gør mig altid umage, når jeg fletter, men mon ikke umagen bliver en anelse større, når noget også er - ja, det er nok noget kliché-agtigt at sige; men ikke desto mindre - flettet med kærlighed.

Derfor blev jeg selvfølgelig glad og stolt, da min mands datter fortalte, at hun havde brug for en broderipung, der var lille nok til at  kunne være i hendes taske, men stadig stor nok til, at alle broderitingene kunne være samlet i den.

Dén (godt og vel) halvkvædede vise forstod jeg godt ;o)

Den unge dame er heldigvis gammel nok til, at vi ikke behøver at luske rundt om den varme grød, så vi kunne få helt klare linjer med hensyn til størrelse og materiale, så chancen for at ramme rigtigt er forøget en del i forhold til at gætte sig frem :o)

Så hér er resultatet....først offentliggjort her efter jul, for en lille smule overraskelse skule der trods alt være over det :o)

Det så endda ud som om, at hun en lille smule havde glemt, at vi havde snakket om det - eller også var det den velcamouflerede indpakning :o)


Tilsvarende taske / pung kan bestilles

Julefred

Jeg elsker virkelig julefreden - især når man ikke har så mange, mange hygge-forpligtelser, at man skal styrte rundt fra det ene til det andet :o) ....bare en enkelt dag :o)

Her i dag den 25. december har julefreden sænket sig så meget hos os, at der er tid til at sidde stille og kigge på og nyde juletræet og overhovedet ikke andet.

Jeg er dog ikke så god til at gøre det ret længe af gangen.

Så jeg synes lige, at jeg vil vise dig, hvordan en rigtig farvenørd pynter sit træ.

Det skal selvfølgelig passe til resten af stuen.

Familien accepterede dog de turkis kugler og sagde oven i købet, at træet var fint pyntet :o)

Nissehue til-og-fra

Egentlig havde jeg bestemt mig for, at indlægget i dag ikke skulle handle om jul.

Jeg har nemlig allerede skrevet om flet i går, så jeg bare skulle poste indlægget i dag, for jeg var sikker på, jeg ikke ville få tid til at skrive i dag - juleaftensdag.

Det har så vist sig, at jeg både har fået tid til at hækle et til-og-fra-kort til den sidste julegave OG skrive om det.

Det er dejligt, når dagen ikke er mere stresset, selvom det er os selv, der skal holde juleaften.

Jeg får dog ikke tid til at skrive opskriften. Det må vente til næste år.

Jeg har gået med idéen til sådan et nissehue-til-og-fra-kort i hovedet et par dage, så hvis det skulle nå at være i år.....så var det da ved at være på tide.

Huen blev lidt anderledes, end jeg troede. Sådan går det tit, når der er ting i hovedet, der skal komme ud af hænderne af sig selv - i hvert tilfælde når jeg gør det i teknikker, jeg ikke bruger til daglig, og det er hverken hver eller hveranden dag, jeg hækler.

Men det lykkedes, og det gør det også tit, for lykkes det ikke første gang, så må jeg jo prøve igen.

Da nissehuen var færdig, bandt jeg et lille stykke pap til at skrive på i den garnende, som nissehuen startede med i stedet for at hæfte den.

Brunt indpakningspapir og et snoet bånd i samme garn, som nisssehuen er hæklet af, fuldender indpakningen af den sidste af årets julegaver.

....og hermed.....RIGTIG GLÆDELIG JULEAFTEN TIL JER ALLESAMMEN

1000-vis af stjerner

I mange, mange år har jeg samlet (noget af) gavebåndet fra julegaverne og i løbet af årene har jeg også fået fingrene i lidt forskelligt andet bånd og gemt det også.

Alt dette gavebånd har jeg flettet julestjerner af.

Nogle år har jeg ikke rigtigt gidet / haft tid, og så er det ikke blevet til så meget og andre år, har jeg flettet rigtigt, rigtigt mange stjerner.

Det har efterhånde resulteret i, at jeg har en hel kopipapirskasse med stjerner...og de kan kun være der, hvis de bliver rystet godt og presset en lille smule.

Jeg har ingen anelse om, hvor mange der er men det er MANGE!!!

Alle de små stjerner ser helt vildt flotte ud i flok, så det udnytter jeg en gang imellem til jul.

I år har jeg fundet nogle glasting i forskellige højder, så der er masser af stjerner både oppe og nede.

Forøvrigt kan man næsten ikke se i kassen, at jeg har brugt så mange stjerner til at pynte med :o)

Malet gave

En ReCyklist skal selvfølgelig også pakke gaver ind i genbrugsmaterialer.

Når kollegaerne og jeg så oven i købet skulle bruge en æske, så vi kunne pakke et gavekort ind, så det ikke lignede en kuvert, var det jo oplagt at bruge......en juicekarton.

Klip først toppen af.

Mål af hvor høj din æske skal være og tegn hele vejen rundt.

Mål æskens bredde, mærk dette mål af på bagsiden fra den streg du har til æskens højde og opad. Dette skal være den klap, der er æskens top.

Mål derefter endnu 2 cm op....

....og tegn lidt skråt ind fra første til anden streg, som du ser på billedet. Det er den lille flap, der lukkes ned i æsken.

På begge sider måler du også 2 cm op fra den streg, du har til æskens højde. Tegn også her skråt ind. Disse er de to flapper, der bøjes ind, så toppen ikke "falder" ned i æsken.

Klip nu ned langs et af hjørnerne på æsken og klip det overskydende materiale af langs alle overkanter.

Klip udefra og ind mod de skarpe hjørner - så bliver de pænest.

Inden du folder klap og flapper, skal du nu markere foldelinjerne. På den måde får du nogle flotte, lige og skarpe kanter. Hold din lineal på stregen, der skal foldes langs, og markér fx med bagsiden af en kniv. Der skal ikke skæres hul; men foldelinien skal blot markeres/falses.

Nu kan du folde æsken, og den er i princippet færdig.

En juicekarton kan være rigtigt flot at bruge, som den er; men du kan også beklæde den fint med papir, selvklæbende folie eller stof, eller du kan "bare" pakke den ind. Du kan sætte fine bling-klistermærker på eller male den, som jeg gjorde.

Her blev det med noget sort acrylmaling, fordi modtageren er en mand, men du kan bruge hvilken som helst maling, som binder på æskens overflade, og hvilken som helst farve, du har lyst til.

På trods af den sorte farve, synes jeg, at æsken blev fint julet alligevel med det røde bånd og måske et hjemmetegnet til-og-fra-kort.

Grøn julekogle

I dag har jeg nået at flette en julekogle mere.

Denne gang blev den ikke guldfarvet som tidligere, og den blev bestemt heller ikke så lille.


Altså en fin, stor, grøn kogle.



Koglen er flettet af samme type kaffeposer som alle mine juletræer, men skal ikke pynte det samme sted, for selvom det er fint med samme farve, er koglen jo lige så bred som nogle af juletræerne, så det er noget ude af proportioner.

....men jeg skal nok finde et fint sted til koglen også.






Jeg har vist tidligere lovet en opskrift på julepynten, og nu er jeg endelig blevet færdig med alle julegaverne, og har fået tid til at fotografer og skrive tekst til en detaljeret opskrift.

Så håber jeg bare, at der er nogle, der ikke er mere fortravlede, end at de stadig kan nå at flette lidt julepynt.

....ellers må det vente til næste år :o)


Du er selvfølgelig velkommen til at kopiere koglen ud fra billedet, og skal du bruge hjælp, kan du bestille opskriften (10 kr. tilsendt på mail) ved at skrive til mig på kontaktformularen nederst på siden.

Syning

Der er meget stor forskel på, hvordan flettere syr deres rækker sammen.

Personligt syr jeg først to rækker sammen i et'er-buerne og så derefter i to'er-buerne.

Det er beskrevet i klippet fra FriHuset, hvor jeg flettede med Elizabeth i sommers. Du finder det som nr. to videoklip på siden Vejledninger.

Jeg har faktisk ikke altid syet i to'er-buerne på hele tasken.

Tidligere syede jeg kun i to'er-buen, der hvor en taske buer udad; men sammensyningen bliver faktisk tættere og pænere, når man syr over det hele....i hvert tilfælde med de fleste materiale.

Lige nu fletter jeg med nogle Gevalia-kaffeposer, og her har jeg fundet et sted på tasken, hvor man i høj grad ser forskellen på de rækker, hvor der er syet både i et'er-bue og to'er-bue, og den sammensyning, der kun er syet i et'er-buen.

Netop i dette materiale har det været meget lettere at sy pænt sammen i to'er-buerne, når jeg ventede med at sy dém til dagen efter.

Når man venter, har materialet lige fået sat sig, og det bliver bare nemmere at sy det pænt sammen.

....og det er ikke kun ved bestemte materialevalg, det er en fordel at vente. Det kan fx også nogle gange være lidt svært at få en bund på en kuverttaske pæn....også hvis man hár syet to gange.

Så anbefaler jeg altid at lade arbejdet ligge til næste dag, evt. varme materialet en lille smule op på en lun radiatior og så sy igen.

Der er jo ingen grund til at gøre det sværere for sig selv end højst nødvendigt.

Langtidsholdbar morgenhilsen

Det var lidt mørkt og surt at skulle ud og op på cyklen her til morgen.

Men det fik en af mine naboer heldigvis hurtigt ødelagt.

Da jeg nærmede mig cykelstativerne, og kiggede efter, hvor jeg havde fået plads til min cykel i går, lød der et højt og friskt 'God morgen' hurtigt efterfulgt af et 'Sikke lunt det dog er'

Det måtte jeg jo give ham ret i, for det har jeg faktisk også selv gået og tænkt på - nok siden engang i september, for så længe har vi faktisk haft det lunere end man kan forvente.

Det er da lige til at blive i godt humør af - hele dagen og måske lidt til :o)

Juleguf

For en gangs skyld skal det ikke handle om genbrug - i dag har jeg nemlig lavet havregrynskugler.

Eksperimenteret har jeg dog :o)

For en uges tid siden spurgte jeg nemlig mine venner på facebook, om der ikke var nogen, der havde en god opskrift på havregrynskugler, og jeg fik straks to gode svar.

Én opskrift på nogle almindelige med råd om at erstatte vaniljen med rom - og så én på luksushavregrynskuglerne.

Jeg prøvede at lave begge slags efter originalopskriften

Der var en grund til, at luksus'erne hed luksus. De var helt klart bedst.....og med mindre smør og mere marcipan. Det var jo ikke så ringe.

I dag har jeg så eksperimenteret med at komme rom i luksuskuglerne og tænkte, at så måtte de kunne laves med endnu mindre smør og endnu mere marcipan, når der kom lidt vædske til.

Det var helt rigtigt - og uha - hvor blev de gode.

Nu skal jeg bare se, om de kan holde sig et par dage (altså uden at blive spist) ;o) så marcipanen kommer til at smage rigtigt godt igennem.

Du får min redigerede opskrift her:

Luksushavregrynskugler med rom

4 dl havregryn
1 cl rom
2 spsk flormelis
2 spsk kakao
kokosmel
250g marcipan
100g blødt Smør

Hak havregrynene let, så de kan suge lidt mere væde.
Mål rom, flormelis og kakao op og gør det klar. Hæld kokosmel i en tallerken så det er klar til, at kuglerne kan trilles i det.
Riv marcipanen og ælt det sammen med smør.
Hæld rom i. Tilsæt flormelis & kakao + havregryn.
Ælt det hele godt sammen.
Tril massen til kugler, og vend dem i kokosmel.

Opbevares på køl i lufttæt beholder. Marcipanen smager mere igennem efter et par dage.



Hmmmmm - og så bliver der alligevel lidt genbrug over det. Jeg har nemlig tænkt mig at genbruge denne opskrift mange gange :o)

Kaffebønner

I går var jeg med til at give afskedsgave til en - nu eks - kollega.

Gaver skal jo også pakkes ind, og der er vel ikke noget galt i, at indpakning bliver lidt kreativ, og at der også er lidt genbrug over den.

I går var gaven lidt stor af omfang, så selve indpakningen var ikke genbrug; men den var af den billige slags = helt almindeligt, brunt indpakningspapir.

Dét inspirerede så til at gøre indpakningen lidt rustik med noget lækker snor, og så bruge kaffebønner som pynt.

Kaffebønnerne har jeg fra nogle kaffeposer, som jeg får af en kollega. Hans kone tager hver dag kaffeposerne fra sin kantine med hjem, og min kollega tager dem så med til mig næste morgen. (igen....ER det ikke pragtfuldt, med søde, betænksomme mennesker!!!)

Det sker jo så, at der er lidt bønner i poserne, og dem samler jeg sammen til - ja, bl.a. til at pynte på indpakning.

Der blev klistret bønner på pakken i hjertefacon

og to bønner om hver ende på snoren

....og på den måde blev helt almindeligt brunt papir til en meget personlig indpakning.

Afskedsgave

Jeg har en kær kollega....men jeg har hende desværre ikke ret længe endnu.

Efter at have pendlet fra Slangerup til København i mange år, har hun nu fået arbejde en del tættere på sit hjem.

En kær kollega skal selvfølgelig have en personlig afskedsgave.

Derfor har en anden kollega og jeg fundet på, at hun bl.a. skal have en lille flettet kurv - både fordi dén del af gaven skal minde hende om hende flettetossen ;o) OG fordi vi har mulighed for at gøre kurven helt personlig.

Kurven har samme størrelse og facon, som en kurv jeg har flettet tidligere, men denne gang er den i sagens natur lidt mere speciel.

Vi har valgt, at der skal indgå en del tern med Københavns våbenskjold, så vi er helt sikre på, at hun husker sine to københavnske kollegaer :o)

Genbrugsgengæld

Der er flere af mine veninder og kollegaer, der er ualmindeligt søde til at huske på mig i hverdagen, og gemmer kaffe-, te, dyremads- og andre -poser til mine fletterier. ....eller dåsetoppe til hæklede hanke.

Flere af dem har oven i købet sat kollegaer eller familie i gang med at gemme nogle gode ting.

Her i november fik jeg endelig lov at gøre en lille smule gengæld. Min veninde Hanne kreerer nemlig selv sine egne jule- og til-og-fra-kort, og derfor skulle hun bruge brochurer og kataloger med julemotiver.

Jeg har godt nok et nejtak-til-reklamer-skilt på postkassen, men jeg får da lidt reklamer på arbejde, og så kunne jeg hive de gode sider ud til Hanne, så der var lidt til hendes kort.

....og så var Hanne oven i købet rigtig sød at tage nogle gode billeder, så jeg kunne få lov at skrive om, hvordan hun gør.

Som I kan se på billedet herover, klipper hun først motiverne ud og limer dem på hvidt karton, som hun har foldet, så kortene bliver dobbelte. 

Derefter klipper hun kortet ud, så størrelsen passer fint til motivet.

Hanne klipper både motiver og de små kort med en takkesaks, så det hele får lidt ekstra spil. Hvis du ikke er så heldig at have sådan et fint stykke værktøj, kan en almindelig saks også gøre det.

Når det er de små til-og-fra-kort, skal der til sidst klippes hul  i kortet, så det kan sættes fast på gavebåndet.

Man kan bruge alle mulige forskellige julemotiver, og det gør ikke noget, at der står et nr. eller lign. på billedet. Det er lige julet alligevel.

Hvis man bruger motiver fra annoncerne i avisen, bliver det hvide karton næsten for fint, men så kan man bruge noget lidt mere råt - måske det brune, som tit ligger inderst i rullerne med gavepapir.

Det kan være lidt svært at få fat i julemotiver, når man er i god tid - så hvis du har lyst til at bruge idéen til næste år, skal du huske at gemme lidt fra julereklamerne i år.

Stort tak til Hanne for billeder (og kort) .....og rigtig god fornøjelse til jer andre :o)

Nu med nisser

Årets sidste juletræ er flettet.

Nu har jeg eksperimenteret tre gange med at flette næsten samme model.

Ved det første øgede jeg størrelsen på lapperne med 0,5 cm i længden pr. ring.

På nr. to øgede jeg lapstørrelsen med 1 cm i længden pr. ring. Det er den forøgelse, de fleste arbejder med, når de fletter tasker og andet med forskellige størrelse lapper.

Her på det tredje juletræ ville jeg prøve, om man mon kunne sy ringene sammen, når jeg øgede med 1,5 cm i længden for hver ring - for det ville selvfølgelig gøre bunden af juletræet lidt bredere i forhold til toppen.

Det kan man godt, men man skal godt nok gøre sig umage med at sy, og så bliver det ikke heeeelt 100% så tæt en syning, som jeg synes, den skal være.

Men her ser I resultatet af juletræseksperimenterne inkl. Annes fine facon og et par julenisser.

Træet længst til venstre er det tredje. Derefter kommer "Annes" kræmmerhus. De to sidste er træ nr. to og et.

Nu pynter træerne på toppen af reolerne sammen med nisserne.....og så må yderligere eksperimenter vente til næste år.

Fra kræmmerhus til juletræ

Juletræsskoven er blevet udvidet.

Der er nu kommet et træ med en rigtig god facon.

De træer, jeg selv har fundet på, blev jo liiiige lovligt slanke; men dette nye træ er helt perfekt juletræsfacon.

Opskriften på det nye træ, stammer fra en anden fletter, Anne Larsen, som er medlem af vores gruppe på facebook, FletteForum.

Anne har opfundet et rigtigt sødt kræmmerhus, som hun heldigvis har vist frem i gruppen (og har skrevet en opskrift til, som ligger på hendes hjemmeside) og da jeg viste mine høje, tynde juletræer frem, var der en helt tredje fletter, der foreslog at vende Annes kræmmerhus om.

Det fungerer perfekt.

Anne har så videreudviklet, så juletræet kan stå lige, og jeg har i min dovenskab modificeret en lille smule.

Ja, både i dovenskab, og også fordi jeg synes, at træet ser fint ud med dén afslutning på den ene side. Næste gang vil jeg flette de to led brune, så de kommer til at ligne en stamme til juletræet.

Fordel nr. to

I går skrev jeg om, at en af fordelene ved at kunne noget, som andre mennesker kan bruge, er, at man jævnligt at bliver indviet i gavehemmeligheder.

En anden kæmpestor fordel er - i hvert tilfælde når det er flet vi snakker om - at man får snakket med en masse mennesker, som ellers kun ville være bekendte eller måske endda bare mennesker, man tilfældigvis deler kupé med i s-toget.

Jeg er vild med, at mit fletteri kan føre til, at fremmede mennesker finder på at komme hen og spørge, hvad det er, jeg laver, når jeg sidder og fletter i et offentligt transportmiddel.

Jeg er også ret vild med, at jeg er kommet til at snakke en del mere med flere dansere fra andre hold på min danseskole og kollegaer fra andre afdelinger, fordi de har set mine fletterier, og gerne vil have noget unikt selv eller bare vil se, hvad det er, jeg kan lave.

.....eller fordi, de er supersøde og samler fx kaffeposer og tebreve til mig, selvom vi ikke kender hinanden så godt (endnu).

Fletterierne har åbnet mine øjne for, HVOR flinke mennesker faktisk er. Dét er en pragtfuld øjenåbner!!!

Hemmelighed

Der er mange fordele ved at kunne noget, som andre kan bruge.

Én af dem er, at jeg indimellem bliver medvider til dejlige hemmeligheder.

Det sker fx, når jeg skal flette gaver.

Her for nylig blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne flette et phone sleeve til en datter.

Jeg fik af vide, at sleevet skulle være i sort/hvid, og så snakkede vi lige en lille smule mere om, hvad både giver og modtager måske kunne tænke sig, så jeg kunne flette noget helt personligt. Dét er jo netop fordelen ved at få noget, der ikke er masseproduceret.

Bl.a. fik jeg af vide, at modtageren hedder Dorthe.

Derfor skulle der selvfølgelig nogle D'er på, og jeg var endda så heldig, at jeg fandt et enkelt sted, hvor der står Dorthe inde i en brødtekst - så der er navn på, men uden at det lyser langt væk.


Jeg hár spurgt, og giveren er ret sikker på, at Dorthe ikke læser med her - og hvis hun gør....så kan hun i hvert tilfælde ikke gætte, at det er hende, vi snakker om :o)

....så hemmeligheden burde være velbevaret indtil juleaften :o)



Tilsvarende phonesleeve er til salg

Juletræer ?

Når man eksperimenterer er det ikke altid, det går, som man forventer.

Indimellem går det bedre, end man troede - andre gange bliver det værre - og andre gange igen bliver det bare anderledes.

I dette tilfælde ligger jeg lige nu et sted mellem de to sidste.

Jeg havde en idé om, at jeg ville flette juletræer, og at man kunne gøre det på samme måde, som man fletter viftetasker.

Jeg er ikke helt sikker længere - og dog...

Det første træ, jeg flettede blev meget slankt. Så slankt at jeg var meget tæt på at stoppe, før jeg var nået ret langt. Træet blev flettet med ringe, hvor lapperne blev 0,5 cm længere og 0,25 cm bredere for hver ring.

Det andet træ prøvede jeg så at flette med lapper, der blev 1 cm længere og 0,5 cm bredere for hver ring. Det blev en smule bedre, men stadig et meget slankt træ.

Lige nu ved jeg ikke helt, om det er et mislykket eksperiment, eller om træerne faktisk kan være ret flotte, når der er mange af dem. Jeg hælder faktisk mere og mere til det sidste. Især hvis jeg fletter dem i forskellige størrelser.

....og måske også fletter et enkelt eller to i en lidt mindre slank version, hvor jeg tænker på at bruge en anden teknik.

Derfor prøvede jeg at tage billedet foran et spejl, at jeg fik fornemmelsen af træer i lidt større flok.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg har besluttet mig for endnu.