30. mar. 2014

Dansk, international københavnerbegivenhed

Egentlig burde jeg have skrevet det her til jer i går aftes; men jeg må indrømme, at jeg var bombet, da jeg kom hjem i går.

Måske havde jeg fået lidt friskluftsforgiftning ;o)

Det var nemlig første gang i år, at jeg tilbragte en hel eftermiddag udendørs.

Årsagen var VM i halvmaraton, som i går foregik i det meste af indre København.

Nej, nej - bare rolig - jeg har ikke lige pludselig fået et stort løbeflip, som jeg oven i købet begynder at fortælle om her. Jeg deltog som en del af underholdningen for løbere og tilskuere sammen med danseveninderne i JES Linedance.

Vi optrådte - sammen med et holbæksk countryband - ved Strandboulevarden.

Da jeg cyklede hjemmefra, var jeg forberedt på, at jeg ville blive nødt til at køre en stor omvej for at komme uden om afspærringerne; men det viste sig faktisk at blive meget lettere end beregnet, for som cyklist kunne man sagtens komme til at bruge cykelstier og løbe(vej)bane inden løbet gik i gang. .....dejligt ugeneret af den sædvanligvis heftige trafik.

....og der var endda lidt ekstra oplevelser indlagt undervejs, fx et band, der havde problemer med at få 'navneskiltet' sat stabilt op....
....og frivillige, der - på trods af næsten vindstille - havde udfordringer med de store bannere ved vandboderne.
Når vi ikke havde travlt med at danse, havde vi første parket.
Den største overraskelse var dog nok, at så mange løbere havde overskud til at nyde underholdningen med dans og musik. Vi var vist alle imponerede over, at vi også fik anerkendelse fra løberne med vink, klap og de kæmpestore smil. Dét er overskud!
Fotograferet af Kirsten Andersen
Vi syntes ellers selv, at det var stoooort med de mange, mange, mange løbere, for pyha, godt og vel 22 km er meget langt at løbe. Stor respekt!

Nå, ja, vi gjorde det også selv meget godt. På de timer, løbet varede, fik vi selv danset omkring 8 km....på brosten.

...og nogle af os skulle endda videre og danse show ved et guldbryllup, så det endte med at vi i løbet af en dejlig dag fik danset os igennem noget der ligner et halvt halvmaraton ;o)

Tak til vejret, tak til København, tak til alle løberne og tak til alle veninderne fra JES Linedance - sikke en skøn lørdag!

3 kommentarer:

  1. Åhhh!! Det lyder som en super skøn dag. Dejlig læsning!!! :-)

    SvarSlet
  2. Åhhh!! Det lyder som en super skøn dag. Dejlig læsning!!! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det var en super skøn dag!

      Jeg håber, du har nydt læsningen bare halvt så meget, som vi her i huset har nydt at læse om jeres Hawaii og SF-tur :o)

      Slet