De er meget almindelige, og vi ved måske ikke altid, hvorfor vi gør det, men i det tilfælde, som jeg skriver om i dag, er der en meget logisk årsag.
Jeg har nemlig flettet en fødselsdagsgave igen, og har sprunget over fortællingen om denne fødselsdagsgave i et stykke tid :o)
Men nu er fødselsdagen overstået, og så kan fortællingen blive fortalt:
Til jul gav jeg min niece en stor taske, som hun havde ønsket sig. Hun skulle dog selv bestemme, om tasken skulle have lynlås eller ej.
Derfor havde jeg alt mit sy-flet-grej med mig, da vi var på besøg til julefrokost - og derfor så niecen den box, som jeg bruger til mit grej. Den kunne hun godt lide.
Det skulle hun ikke sige to gange, før jeg havde omsat det til et fødselsdagsgaveønske ;o)
Et penalhus skulle flettes.
Niecen kan godt lide røde farver; men jeg syntes ikke, at jeg havde noget helt godt at flette af. ....men jeg havde slikpapir. Da jeg var i niecens alder, ville jeg have elsket at have et penalhus, der var lavet af slikpapir, så det skulle være materialet.
Min egen box er alt for stor til at have med sig i en skoletaske, så penalhuset skulle også være mindre. Fladt og bredt giver godt overblik, så sådan skulle niecens penalhus være.
Selvom niecen ikke sagde det direkte til jul, så fortalte hun mig, at det var liiige, hvad hun havde ønsket sig, da hun sagde tak for gaven.
Mindst én af os to er rigtigt smarte mht. gaveønsker ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar