15. maj 2014

Hanke af dåsetoppe

Da jeg besøgte Samsø i påsken og var til forprang for SamsøFestival fik jeg jo dejligt med bestillinger med hjem på tasken med jubilæumslogo.

De fleste af damerne, der skal have taskerne, ser hinanden privat og på festivalen, og derfor skal taskerne være forskellige, selvom de skal være ens.

Det kan jo ikke nytte noget, at de ikke kan kende forskel, og render med hinandens tasker hele tiden :o) Jeg kan lige se det for mig :o)))

Én måde at gøre taskerne forskellige på, er ved at hækle hankene forskellige.

De skal alle hækles af dåsetoppe, men man kan faktisk hækle sådan nogle hanke i en del forskellige mønstre.

Den allerførste hank, jeg hæklede (i 2013), fandt jeg instruktioner til på nettet.
Den næste skulle være en smal hank, og den ligger også tæt op af noget, jeg har set tidligere.

Dig, der læser med fast, ved jo, at jeg har svært ved at lade være med at eksperimentere, så da jeg gik i gang med at flette af 2014-plakaterne, skulle det være en ny type hank, men den er vist stadig inspireret af noget, jeg har set, andre hækle.
Efterhånden bliver det svært at finde ny inspiration andre steder, og så bliver man jo selv nødt til at finde på. Så det gjorde jeg med den fjerde hank.

Dåsetoppene havde jeg tidligere vendt både på den smalle og den brede led, så det næste måtte være, at lægge dem på skrå.

Derfor blev det til et zigzag-mønster. Det har jeg ikke set før.
Da jeg var færdig, havde jeg på en eller anden måde svært ved at tasken var færdig, og jeg ved nu hvorfor.

Jeg må have haft en fornemmelse af, at hanken var for løs eller ustabil - hvad ved jeg - for da jeg tog mig sammen og fik købt mere garn, så jeg kunne hækle en række fastmasker hele vejen rundt om hanken...
...fik jeg endelig ro i sjælen.

Nu er hanken - og tasken - færdig.

Jeg er ikke sikker på, at tasken må vises frem, før ejeren har fået den; men jeg håber, at du kan bruge inspirationen i de forskellige mønstre, jeg har hæklet indtil nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar