17. maj 2014

Kreativ pengegave

Konfirmationernes tid er over os.

Den har også ramt i vor lille familie.

....og hvad ønsker konfirmanderne sig allermest?

PENGE!

Det er penge, som man endelig kan tillade sig at ønske sig til konfirmationen, så man helt selv kan bestemme, hvilke 'gaver ' man vil have bagefter eller måske bare spendere på tant og fjas, og det er penge, der kan bruges som målestok overfor kammeraterne, når det skal afgøres, hvem der har fået mest.

....og hvad er det så for en ønskeseddel, familien ønsker sig allermest?

Ja, det er i hvert tilfælde ikke den, hvor der kun står: Penge til tøj, penge til iPad, penge til computer, penge til cykel og så videre derudaf.

Vi vil gerne give en gave, som skal blive et minde for dagen - gerne resten af konfirmandens liv.

På den anden side vil vi jo også gerne give en gave, som konfirmanden bliver glad for.

Her i familien overgav vi os (næsten). Konfirmanden skal snart til New York med skolen, så vi bestemte os for (bl.a.) at give en ordentlig stak dollar.

Men når vi overgav os, så skulle de dollar i det mindste pakkes lidt usædvanligt ind.

For en gangs skyld var google ikke til megen hjælp, eller også var jeg lidt for utålmodig. Jeg fandt i hvert tilfælde ikke noget, som jeg syntes, var godt nok.

Derfor endte det med, at der blev pakket ind i flet og genbrug.

Først i en af mine amerikaner-punge ....
.... og derefter i en flot, gylden kaffepose.
Konfirmanden er en rigtig dejlig dreng!!! men han er også en rigtig dreng .... og en rigtig teenager!!!

Derfor blev den gamle faster meget glad, da han takkede for amerikanerpungen frem for pengene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar