19. aug. 2014

Jersey

Hjemme igen fra en skøn, skøn ferie på Jersey, er flagets identitet nu afsløret.

Jeg kan også afsløre, at det har været rigtigt svært at lade være med at røbe 'hemmeligheden', da nogle af jer har været skræmmende tæt på.

Jeg kan vist også godt tillade mig at afsløre, at hvis jeg ikke havde vidst det på forhånd, havde mit eget nærmeste gæt nok også være England, for der er ikke stor forskel fra det engelske flag til Jersey's.
Der er faktisk kun det lille våbenskjold til forskel.

....og så retningen på krydset, for det engelske flag er lige som Dannebrog. Bare omvendt i farverne.

Det kan godt være, at blæsevejret var lidt træls på det første billede.
Til gengæld var det helt perfekt til dette billede af den flot udstrakte fane, så I rigtigt kan se Jersey's flag.

Så sådan fletter man en taske, der efterligner flaget...inkl. de små, kunstneriske (og teknikkens) friheder :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar