12. okt. 2014

Kvadratisk penalhus

Da jeg flettede penalhus til min kollega for nyligt, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt videre på egen hånd.

Jeg har jo tidligere flettet penalhuse i forskellige størrelser i lige-ud-flet:

Et stort, som jeg selv endte med at bruge til alle mine flet-småting og

et lidt fladere, som min niece skulle have i fødselsdagsgave.

Det store er for stort, til at rende rundt med i en almindelig skoletaske, og et fladt penalhus havde jeg nu prøvet på to forskellige måder - både på højkant og ....hmmmm - skulle vi kalde det lavkant ;o)

Nå, men i hvert tilfælde både et højt og et bredt :o)

Nu ville jeg prøve at flette penalhuset kvadratisk og i en praktisk størrelse.

Hvis noget skal være meget skarpt og box-agtigt, så giver lige-ud-flet det mest skarpe resultat - også selvom man gør sig meget umage med at folde og holde i facon - så jeg valgte dén måde at flette på, selvom det ikke er min yndlings-teknik.

Når jeg nu har prøvet og set de andre faconer / størrelser, så blev resultatet faktisk ret nuttet.
Ulempen ved det kvadratiske er, at der ikke er plads til en ret stor lommeregner.

Til gengæld er der plads til rigtigt, rigtigt.....rigtigt mange blyanter, hæklenåle, mascara'er eller.....?



Penalhuset er til salg.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar