15. okt. 2014

Orange og pink

Det er fine ting, man kan flette, som andre mennesker synes godt om.

Seneste bevis fik jeg en fredag morgen, hvor vi var nogle kollegaer samlet om morgenmaden.

Vi kom til at snakke om, hvad vi skulle give til en kollega, der snart havde rund fødselsdag.

Der var mange, rigtigt gode forslag og også nogle som måske var mere kreative end velegnede - sådan skal det være, når man brainstormer.

Pludselig var der en der sagde: 'Susanne, vil du ikke flette en taske?'

'JO selvfølgelig vil jeg da flette en taske!' nåede jeg kun lige at tænke, inden de andre begyndte at snakke om størrelse og farver.

Dér tog de mig godt nok på sengen :o)

Størrelsen blev bestemt, og vi blev enige om at farverne skulle være gyldne og én foreslog, at der skulle noget pink med også.

Den pink sammen med gyldent var jeg ikke helt enig i, men det ville de have.

....og de fik ret.

Det ser godt ud med lidt pink sammen med det gyldne.
Desværre opdagede jeg først, at farverne på billederne ikke blev så gode, éfter tasken var afleveret, så jeg håber, at du vil tro mig på mit ord.

Så kan jeg lære at tjekke billedkvalitet, inden det er for sent!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar