29. okt. 2014

Skolebriller

Jeg er vild med at gå i skole.

For det første er det sjovt at udfordre hjernen og bruge sit hoved til at lære nyt.

For det anden får jeg en større sikkerhed og baggrundsviden i de ting, jeg arbejder med til dagligt.

For det tredje er der hele to af mine klassekammerater, der har en flet-taske, som de har fået flettet af andre.

Og for det fjerde kan mine klassekammerater generelt godt lide de ting, de har set mig flette.

Der er allerede én klassekammerat, der har brugt det penalhus, som jeg har flettet, i lang tid.

Nu er der to andre klassekammerater, der har luret på mit blomstrede brilleetui - OG har bestilt hver deres.

Mine egne briller er bare nogle billige 20-kr.s læsebriller, så de kan præcist være i det lille etui.

Mine klassekammeraters er bedre briller med nogle ordentlig stænger, og de fylder lidt mere, så de skal ikke klemmes skæve i det lille etui. Derfor er de to etuier blevet flettet lidt større - OG lidt bedre i faconen.

Mit eget etui med gul lynlås slutter i en spids ved lynlåsen...
....hvorimod de to andres slutter med en flad ende.
Det, synes jeg, giver en ret flot afslutning.

Til gengæld er mit eget lidt mere buttet og blødt i faconen.

Det er helt et spørgsmål smag, hvad man synes er pænest.

Jeg beholder bestemt mit eget, for jeg synes, at sådan et brilleetui skal fylde så lidt som muligt i tasken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar