13. jun. 2016

Flere strikbeholdere på vej

Kassen / kurven, som jeg skrev om sidst, blev jeg helt glad for, så da jeg var i Diakonissestiftelsens krealoppe, GivRum dagen efter, blev jeg nødt til at gå på jagt i de donerede garnrester.

Du så måske sidst, at der var proppet godt med garn i kurven, så ja, jagten gav masser af gyldne og okkerfarvede rester til at strikke videre af.

I mine egne gemmer har jeg bl.a. fundet chipsrør, mælkekartoner og plasticbøtter, så de strikkede betræk kan få stabile skeletter og blive til små og større bøtter til opbevaring.


Det bliver spændende, hvad det kan blive til, for mængden af garn er meget forskellig i de enkelte rester, og det er altid en dejlig udfordring, når materialet på den måde er med til at bestemme det færdige resultat.



Kurven er til salg for 50 kr. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com hvis du er interesseret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar