Kursus i Candy Wrap-flet - flettede punge, tasker, kurve m.m.

Kursus i Candy Wrap-flet - flettede punge, tasker, kurve m.m.

Her i efteråret 2016 bliver der flettekursus for begyndere og øvede i et forløb på fire mandage kl. 18-20:45.

Som begynder lærer du de grundlæggende teknikker til at flette. Vi starter med at flette af tyndt papir; men man kan bruge alle mulige former for (genbrugs)papir og plastic. Når du har lært det grundlæggende kan du få hjælp til dine egne idéer, efter du har haft tid til at flette og måske samle mere materiale og inspiration. Hvis du sender mig en mail på ReCyklisten@gmail.com før kursusstart, kan du få tilsendt grundig vejledning i at klippe og lægge tape på lapper, så du kan være godt forberedt og lære mest muligt.

Som øvet har du dine egne flettearbejder med, og du kan så få hjælp til at komme videre, hvis du er stødt ind i udfordringer, du ikke kan komme over. Du kan også lade dig inspirere af de andre deltagere, mine arbejder, samt et stort materiale jeg har samlet sammen. Du kan derudover lære nye teknikker og få masser af tips.

Både begyndere og øvede får mest ud af kurset, ved at arbejde videre mellem kursusaftnerne.

Tilmelding hos AOF, tlf. 3816 0336.

Begynder medbring:
150 papirlapper 5 x 11 cm i helt tyndt papir fx fra nettoreklamer med tape på.
Papirsaks
Gennemsigtig pakketape, 5 cm bred. Mindst 1 rulle.
Lineal
Stramajnål - både en med og en uden spids
Pincet
Tyndt bomuldsgarn i passende farve
Lynlås i passende farve 15-20 cm lang
Evt. skæreplade, skalpel eller skærerulle og metallineal


Øvet fletter medbring:
Dine fletteting


Ingen kommentarer: