12. sep. 2014

Lynlås med spids

Måske kan du allerede nu gennemskue, at jeg er i gang med et lille lynlås-tema....for her er blogpost nr. to om enmet.

For et par dage siden skrev jeg om, hvordan man syr lynlås i en pung / taske, hvor man syr den nederste ring sammen til bund.

Nu er turen så kommet til tasker, hvor man syr tre spidser sammen i hver ende og så samler resten af bunden med enere, som du ser på billedet af denne taskes hjørne.
I toppen af tasken med sådan en bund sidder hjørnet mellem leddene, hvor man skal sy igennem, helt ude i spidsen af tasken.
Når du skal sy lynlåsen i denne type taske risikerer du heldigvis ikke så let at få trukket tasken skævt, for leddene sidder jo helt symmetrisk over for hinanden. Dejligt nemt i forhold til den første.

Her ser du, hvor på lynlåsen, du skal sy.

Der, hvor jeg har sat prikkerne ned langs siden af lynlåsen, giver det næsten sig selv.

Der stikker man bare som sædvanligt ned og op i lynlåsen med et par trådes mellemrum.

Lidt anderledes er det, der hvor jeg har tegnet en lille streg.

I den ende, hvor skyderen sidder, syr man ned i den ene side af lynlåsen og op i den anden. På den måde bliver de to ender pænt samlet.

I den modsatte ende syr man ned på den ene side af lynlåsens tænder og op på den anden side - så tæt på tænderne, som man kan komme -  og strammer godt til, så lynlåsen kommer til at sidde pænt.



Hvis du vil lære mere om selve sy-teknikken og have flere tips til at sy lynlåse flot i dine punge og tasker, har jeg en detaljeret vejledning til 15 kr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar