25. okt. 2015

Maleri i yndlingsfarver

Jeg har en hobby, der ikke har meget med genbrug at gøre.

En gang imellem kan jeg bruge noget maling eller papir, der alligevel skulle have været smidt ud, men når man har det som jeg - når jeg først har fået en idé, så skal den forfølges til resultatet er, som jeg vil have det - så må man ofte benytte sig af nye materialer.

....og så passer det alligevel ikke, for jeg er faktisk rigtig god, til at lade de forhåndenværende materialer være med til at bestemme proces og resultat; men når jeg tegner og maler, så er jeg åbenbart ikke særligt god til det.  ...eller også har jeg for lidt erfaring til at kunne bruge min (genbrugs)kreativitet fuldt ud. ...eller...?

For ja, det handler om at male.

Vi havde brug for et 'sofastykke', og da jeg har forsøgt at holde stuen i sort og turkis, ville jeg gerne holde kunsten på væggen i de samme farver.

Det er ikke nemt at finde. Måske gjorde jeg heller ikke den store indsats for at finde, for det gav mig jo lejlighed til at male lidt igen. Det har jeg ellers àlt for lidt tid til.

Med et stort lærred i hus, var idéen til motivet ikke langt væk.

Da først baggrunden var malet, lagde jeg penslerne væk.

For selvfølgelig skulle der eksperimenteres.....kan man male med en ske?

Som du ser, er svaret et stort og rungende JA!

(billedet lader sig desværre ikke finde frem lige nu; men så snart det dukker op, kommer det på her)

Som med alle mine eksperimenter var det rigtigt sjovt at prøve, og jeg synes selv, at resultatet er værd at kigge på til daglig.


Om det er kunst? Det må andre afgøre :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar